Kom hurtigt på benene efter dit løb

Så er det tid til at restituere efter søndagens marathon

København Marathons 9.500 deltagere er i mål. Her opskriften på, hvordan du hurtigt genvinder løbekræfterne og får skoene på igen.

Sidste år beskrev jeg de 5 vigtigste restitutionsråd, og kom kort med et bonusråd om at benytte akupunktur til hurtigere at komme på benene igen.

Her i indlægget vil jeg fortælle mere om, hvordan akupunktur effektivt forkorter din restitutionsperiode og får dig på benene igen.

Akupunktur – en genvej til friske ben

Foråret er højsæson for løbeskader og trætte ben. Min erfaring fra da jeg havde klinik er, kort fortalt, at akupunktur effektivt hjælper med at nedsætte din skadetid og hurtigt frisker dine trætte ben op igen – og det er der en logisk grund til.

Efter en længere løbetur har din krop nemlig fire overordnede systemer, der skal komme sig, før du kan tage træningstøjet på igen:

- Energibalancen (Muskelsukker)
- Proteinbalancen (Aminosyrer)
- Væske- og saltbalancen
- Muskulære funktioner

De 5 effektive måder at restituere på retter sig primært mod de første tre systemer, og kun i mindre grad mod det fjerde.

De muskulære funktioner kan nemlig være svære at behandle aktivt – og det er her at jeg og mange af mine kolleger har oplevet at akupunktur gør en forskel.

Træning ødelægger dine muskler

For helt at forstå, hvad akupunktur gør for dig, skal vi lige omkring de skader træning forvolder på dine muskler.

Det er nemlig ikke under dit løb, at dine muskler vokser og styrkes, eller at konditionen bedres.

Træning belaster muskelfibre og væv, så der opstår en masse små læssioner, og størrelsen af småskaderne afhænger af træningens intensitet og varighed.

Det er først under den efterfølgende hvile, restitutionstiden, at  dine musklerheler og vokser, og din kondition øges.

Små stik sætter fart på helingen

Traditionelle restitutionsråd går på at tilføre kroppen “byggesten” til genopbygning af det beskadigede væv.

Derudover skal du langsomt genoptage træningen for at bevæge de brugte områder – det øger nemlig blodcirkulationen og mindsker på den måde hævelse og fremme heling.

Problemet er imidlertid at den træningen der skal bedre skaderne også er den der har forårsaget dem. Det betyder at du skal være meget påpasselig med ikke at gå for hurtig frem for ikke at rippe op i skaderne igen.

Hvis man betragter et område der bliver behandlet med akupunktur i en skanner kan man se at blodcirkulationen i de behandlede områder øges.

Ved restitution efter lange løbeture betyder behandling med akupunktur derfor at det læderede væv bedres uden at du risikerer at bryde skaderne op igen.

En anden effekt jeg har set når jeg har behandlet er, at akupunktur mindsker inflamationer, så smerte og ømhed hurtigere aftager.

… Men løb alligevel … Stille

At akupunktur aktivt hjælper på genopbygningen af dit muskulære system betyder dog ikke at du helt skal droppe de små, lette træningspas.

De er stadig vigtige, men det er min erfaring at akupunktur nedbringer perioden med de korte træningsture, og hurtigere får dig igang igen – og så er let massage et rigtigt effektivt supplement til nålene.

Del indlægget med en ven i nød

Kender du nogen, der har været til maraton, og sidder de med tunge trætte ben. Glæd dem med et tip om indlægget, der er en knap til det lige herunder :-)

Hvis du kender nogen der lider af løbeskader, eller har tendens til dem, så giv dem også et tip om mine kommende indlæg.

De kommer nemlig blandt andet til at handle om, hvordan du kan undgå løbeskader. Dels gennem særlige træningstips og øvelser, dels ved at jeg kigger lidt nærmere på løbeskoene.

1605
Hvor interessant var indlægget?
Thanks!
An error occurred!

Var det interessant?
Få gratis updates via e-mail eller RSS, eller følg mig på Facebook.
Share

2 værdsatte kommentarer til » Kom hurtigt på benene efter dit løb
  1. Jeg har selv løbet et par marathons, og mit bedste restitutionsråd er følgende:

    Tag en cykeltur efter løbet!

    Jeg er ikke læge, men jeg tror, at benenes bevægelser under cykling hjælper med at pumpe affaldsstofferne ud af musklerne.

    Da benene ikke skal bære kroppens vægt under rolig cykling, er det ikke en yderligere belastning – og man må gerne hvile en halv time først!

    mvh, Thøger


    Thøger Eskildsen
    25 maj, 2011
  2. En god cykeltur hjem efter marathon … Sejt ;-) og kan godt se tanken.
    Tak for dit tip!


    Heiko Matæus
    28 maj, 2011
 

Hvad tænker du?

Uden dig vil mit indlæg være uden liv. Lad mig høre hvad du tænker og hjælp mig med at gøre bloggen levende og interessant - del ud af dine tanker her.


(Alle kommentarer bliver modereret. Det vil sige at du vil opleve en lille forsinkelse før din kommentar optræder på siden.)