HeikoDamsbo.dk

Luften er tyk af drømme og visioner om et enkelt liv. Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg virkeliggør dem.

En aften i drømmeland

Det er lørdag aften. Der er stille jazz i luften, og bordet er væltet ind i blade og magasiner, udklip, lim, noter og en bog.

Simple Living er dens titel, og for en kort stund er den daglige oprydning sat på standby, og opvasken er skubbet over i den fjerneste ende af køkkenbordet.

Jeg er gået i gang hvor jeg slap da jeg havde skrevet mit sidste indlæg om det enkle liv, og hvordan vi kan skrælle det overflødige fra.

Da indlægget dengang var færdigt, stod jeg med to lister; en med alt det jeg elsker at have i mit liv, og en med alt det der frustrerer og stjæler tid.

Dengang dikterede bogen mig at lave to collager med udgangspunkt i mine lister, men de har kæmpet med arbejdsopgaver, familie og det skønne forårsvejr om at få min opmærksomhed lige siden.

Nu er det blevet tid

Nu er det nu jeg er gået i gang med saks og lim. Bordet er dækket af en mosaik af drømme, ønsker og håb for et liv der rummer flere meningsfyldte stunder og færre ligegyldige pligter og distraktioner.

I morgen kommer endnu en dag bølgende. En dag hvor jeg vil have mine collager hængende som pejlemærker for de valg jeg nu er ved at forpligte mig over for.

Når mine to små lopper kommer springende op i min seng, kan jeg enten vende mig om på den anden side for at klemme 5 minutters ekstra søvn ud af natten eller vælge at smide dynen til siden, prutte dem på maven til de hviner og starte dagen sammen med dem.

Når fru Urban så er vågnet og vi er færdig med morgenmaden, kan jeg glide ned bag avisen med morgenkaffen eller foreslå at vi alle sammen triller ud i det blå og øver i at køre slalom på Assistens.

Og når det bliver aften, kan jeg lade fjernsynet knitre og farve stuen blå eller skele til udklippet på collagen der hænger ved siden af, med et udklip af stearinlys og bøger.

Et spørgsmål om overskud

Det bliver en skøn dag i morgen. Ingen tvivl om det. Min beslutning er ny og let at holde fast i. Spørgsmålet er mere hvordan de næste mange uger kommer til at se ud.

Enten falmer mine planer lige så stille som nytårsønsker har det med at gøre, eller også lykkes det at fastholde intentionerne.

Spørgsmålet er bare, hvad jeg kan gøre for at fastholde mine planer?

I princippet er det det samme som når en stor virksomhed skal implementere nye strategier og vaner.

Det er let nok at ønske sig forandring og at lægge en strategi for den.

Det kræver imidlertid vedholdenhed og opmærksomhed at skabe forandring og at fastholde den. Til det skal der være overskud. Både af tid og energi.

Jeg forestiller mig at det er lidt ligesom at bide sig selv i halen. Jo mere overskud og energi jeg kan opbygge, jo mere håber jeg jeg vil kunne vende tilbage til mine mål og visioner og have dem i hu i min hverdag.

På samme måde vil jeg gætte på at jo mere stress og jag der driver mig rundt, jo mere vil jeg bare reagere og navigere efter vaner i stedet for at handle bevidst og vælge.

Min (håbefulde) hypotese

Det er min hypotese at overskud fremmer overskud og vil hjælpe mig til at leve mere bevidst og forhåbentligt indfri mine ønsker om mere tid med familien, klarere skelnen mellem fritid og arbejdstid, mindre tid online og mere tid til fordybelse, ro og sundhed … Bank-bank-bank under bordet …

Kun 21 gange

Fru Urban sidder bag mig og snakker med, her mens jeg sidder og skriver. Hun påstår at have hørt at man bare skal gentage noget 21 gange, så har det sat sig til en vane.

Jeg håber det er rigtigt, men tvivler lidt. Har du opmuntrende råd og idéer jeg kan tage med mig på vejen mod mit nye liv – så hjælp det meget gerne på vej