Hvordan påvirker sukker din adfærd og koncentration
Jeg ved ikke, om du blev overrasket, da du læste mit indlæg om sukker. Jeg blev i hvert fald overrasket, da jeg researchede til det. Lige siden har jeg haft lyst til at se nærmere på sukkers indvirkning på adfærd og koncentrationsevne, og her kommer så mit indlæg om det – det bliver mindst lige så skræmmende.
Jeg har mange gange hørt, at sukker gør børn hyperaktive og urolige, men jeg har aldrig rigtigt sat mig ned og undersøgt påstanden. Jeg besluttede mig for at gå på opdagelse på Google og faldt med det samme over et blogindlæg fra en mor til to urolige drenge. Her et udpluk af hendes indlæg, efter at hun har fjernet sukker fra drengenes hverdag:
”Efter en uge kom Alfred ikke længere op at slås og Johannes sad roligt på sin røv i rundkredsen. Jeg var målløs. Jeg havde ikke drømt om, at effekten kunne være så stor og vise sig så hurtigt.”
Erfaringer der bekræfter
På min søgen rundt på nettet stødte jeg på en lang række tal, udsagn og påstande, der bekræftede, at sukker kan styre adfærd og koncentration. Der var imidlertid ikke nogen, der var dokumenterede eller videnskabelige. Det var baseret på erfaringer og egene slutninger.
Jeg har gengivet en del af dem her, i kort form. Alle sammen understøtter direkte eller indirekte den gængse opfattelse; at sukker påvirker vores adfærd. For nogle af udsagnene er der flere faktorer, der spiller ind, men kost og sukkerindtag er nogle af de større.
Børn – specielt de større børn – spiser mere sukker og slik end voksne.
Kilde
I 2005 drak hvert syvende barn kakaomælk i stedet for mælk i skolemælksordningen, mens det fire år tidligere var hvert tiende barn (kakaomælk har et relativt højt indhold af sukker).
Kilde
Mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange belastede børn og unge op mod 100-200 kg årligt.
Kilde
Børn med adfærdslidelsen ADHD – tidligere kendt som DAMP – og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af især raffineret sukker (hvidt sukker, slik etc.). PET-scanninger viser, at børnene ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af sukker stimulerer hos disse børn en større frigørelse af stresshormonet kortisol. Det tyder på, at kosten har stor betydning for adfærden hos børn, både med og uden DAMP/ADHD.
Kilde (kildefilen er ikke tilgængelig længere)
Antallet af danskere, som tager receptpligtig medicin mod ADHD/DAMP er mere end tidoblet på ti år.
Kilde
Et af symptomerne på lavt eller ustabilt blodsukker er aggressiv adfærd.
Lider et barn af vitaminmangel (bl.a. fra højt sukkerindtag) og lavt blodsukker, vil konsekvensen blive koncentrationsbesvær i større eller mindre omfang.
Kilde
Lærere og pædagoger landet over melder om et stigende antal urolige og ukoncentrerede elever
Flere og flere elever kan ikke klare hverdagen i en normal klasse. Antallet af elever med specielle krav er steget med 19 % på et år.
Kilden er ikke længere tilgængelig (16. jan. 2011)
Den videnskabelige afdækning som kontrast
Efter at være faldet over den lange række af artikler med udokumenterede erfaringer faldt jeg over en opgørelse over undersøgelser, hvor man var gået videnskabeligt til værks. De videnskabelige undersøgelser, der er lavet på området, giver modstridende resultater, men sammenholdt afkræfter de den gængse opfattelse af sukker som et stof, der giver uro og rastløshed.
I et sammendrag af 23 undersøgelser bliver det konkluderet, at der ikke er basis for at begrænse sukkerindtaget med det formål at påvirke adfærd og indlæringsevne. På samme måde er der en anden sammenfatning, der konkluder, at der ikke er eksperimentel evidens for negativ sammenhæng mellem sukker og adfærd.
Kilde
Hvad er så rigtigt og forkert?
Der er én ting, der står klart, efter at jeg har set mig omkring på nettet; der er en hel del praktiske erfaringer, som står i kontrast til de videnskabelige resultater.
Hvis man forsøger at fokusere på sukker som et stof, der i sig selv skaber urolig adfærd og koncentrationsbesvær, lader det til, at man, som i alle undersøgelserne, bliver bekræftet i, at sukker bare er sukker. Det er sødt, smager godt, kan gøre en afhængig og giver en lang række fysiske problemer, men det påvirker ikke direkte vores adfærd.
Uden at have sat mig grundigt ind i forsøgene er der imidlertid et par ting, der kan tale for, at virkeligheden alligevel kan se anderledes ud. Hvis vi flytter fokus væk fra selve sukkeret og hen på dets indvirkning på vores blodsukker, giver det hele lidt mere mening. Et vedvarende højt forbrug af sukkerprodukter resulterer nemlig i overproduktion af insulin, som igen kan medføre permanent lavt blodsukker og dermed konstant ubehag og koncentrationsbesvær.
Problemerne i undersøgelserne kan også være, at mængden af sukker, der er givet, er på op til 5 g per legemskilo. For en 10-årig pige vil det svare til ca. 150 g om dagen, eller ½ l. cola og 2 marsbarer, jeg kender flere, der let kan indtage mere end det.
Et andet område, der kan forklare forskellen på undersøgelsernes konklusioner og lægmands erfaringer er, at den sucrose, der blev givet som sukkertilskud i undersøgelserne, er tilsat en kost, der er ernæringsmæssigt dækkende, og som derfor i sig selv virker stabiliserende for blodsukkeret.
En undersøgelse fra fødevareinstituttet bekræfter netop, at jo mere sukker børn spiser, jo mindre får man fra de sunde kostgrupper, og jo sværere er det at fastholde et stabilt blodsukker.
Tager man de forhold i betragtning, er det sandsynligt, at den urolige, måske aggressive adfærd med nedsat koncentration skyldes svingende eller lavt blodsukker og ikke direkte sukkeret – og så hænger det hele alligevel sammen.
Et praktisk eksempel som afslutning
Som afslutning på mit indlæg vil jeg nævne et praktisk forsøg på en ungdomsskole i Århus, som jeg faldt over. Her havde de store problemer med trætte, urolige, ukoncentrerede børn.
De kunne se, at de mest velfungerende elever havde gode solide madpakker med. På skolen begyndte man derfor at eksperimentere med at servere morgenmad og frokost på skolen, man indførte forbud mod sodavand og slik, og man tilbød alle en vitaminpille. Resultatet var … at der lige så stille blev mere arbejdsro og koncentration på skolen.
Læs mere om skolens forsøg og resultat her
Den lille historie er tankevækkende og bekræfter endnu engang den gængse opfattelse af, at sukker måske ikke direkte forvolder ændret adfærd, men så gør det indirekte.
Jeg håber, du er blevet klogere undervejs i indlægget. Det blev jeg i hvert fald undervejs i arbejdet med det. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre, om du har oplevelser med sukker. Det kunne være interessant, kort, at høre historier der af- eller bekræfter påstanden om sukker og adfærd – har du eksperimenteret med at ændre dit sukkerindtag?
Hvis du vil vide mere om ustabilt blodsukker, vil jeg komme mere ind på det i et af mine kommende indlæg.
Vil du vide mere?
Oplysningsfolder om sukkers sundhedsmæssige betydning
Skarp og kritisk artikel om den store mængde sukker, der findes skjult i mælkeprodukter



Jeg kan nikke genkendende til flere punkter om sukkerets direkte og indirekte indflydelse. Jeg er for nogle år siden blevet opmærksom på at jeg er meget følsom overfor sukkerindtaget. Efter bare en kage på halvtom mave, røg jeg hurtigt ned i kælderen, blev sur, irritabel -og sulten! Efter jeg har styret mit sukkerindtag er hverdagen blevet nemmere. Det er ikke så svært at afstå for morgenkage om søndagen, når jeg ved at den bare vil give mig en sur søndag formiddag…
Karen
17 maj, 2010
Enig
Jeg syntes jeg kan se det på de børn jeg arbejder med, men så igen. Det er nok mest når de er lidt slidte og sultne. Interessant nok!
Ulrik
17 maj, 2010
Ja – det er faktisk ret interessant. Jeg har også tænkt på at billedet kan være selvforstærket. Når børn får sukker forventer mange at det er sukkeret der stimulerer. Måske bliver de bare hyper pga. begejstring over situationen (fødselsdage, fest, hygge m.m.).
Heiko Matæus
18 maj, 2010
Mine børn ændrer klart adfærd afhængigt af deres sukker indtag. Men det samme er ikke tilfældet for mig selv, så blev lidt nysgerrig efter at vide hvad der er foretaget af undersøgelser mht. sukker forbrug/adfærd hos voksne overfor børn. Nogle der ved?
Kan ellers anbefale denne klumme http://babyvild.dk/klumme-hvad-g%c3%b8r-sukkeret-ved-mine-b%c3%b8rn der er yderst godt og personligt beskriver hvad sukkeret gør ved børn.
malene
18 maj, 2010
Tak for kommentarerne, og mange tak for linket – endnu en beretning der bekræfter en sammenhæng mellem adfærdsændringer og sukker.
Det vil være spændende med flere historier, erfaringer og meget gerne links til undersøgelser.
Heiko Matæus
22 maj, 2010
Hej igen.
I flere af dine indlæg står også ” kilde” uden at kildens navn er nævnt derefter, eller ” kilde ikke længere tilgængelig”.
Kunne du ikke prøve at finde frem til kilden igen – det “sælger” godt til de mere skeptiske. Hvis ikke det er muligt, vil jeg foreslå at du sletter ovennævnte, da det blot virker forvirrende.
Mange gode hilsener fra Rikke
rikke
29 november, 2010
Hej igen Rikke
Som jeg lige har svaret dig i en anden kommentar, dør nogle af mine eksterne link fordi deres målsider bliver fjernet eller ændret.
Jeg kan godt se din pointe, at det ikke sælger mine pågældende indlæg nær så godt, men det er ikke altid muligt at finde frem til sidernes nye placeringer.
Ud over at det er frustrerende for jer læsere, så stiller det mig i et dilemma; skal jeg blot lade det stå tilbage som påstande, eller skal jeg indikere at jeg rent faktisk har haft en henvisning, men at den ikke længere er tilgængelig.
Jeg har indtil nu valgt det sidste mulighed, men vil meget gerne høre din og andres holdning til markering af kilder der ikke længere er tilgængelige. Skal de markeres, eller overgå til at være påstande?
Mange tak for dine tanker, håber at få flere af dem
Heiko Matæus
29 november, 2010
Hej igen igen Rikke
Heiko
Flere steder har jeg blot linket til en ekstern henvisning/uddybning vha ordet ‘Kilde’.
Forstår jeg dig ret, hvis jeg hører dig foreslå at linket kan uddybes med en mere beskrivende tekst end ‘Kilde’ eller evt. en pil, for at indikere at det er et link?
Tak igen for hjælpen med at gøre mine indlæg mere tilgængelige og lette at afkode.
Heiko Matæus
29 november, 2010
Hej Heiko
Jeg er lige faldet over din side og synes at den er meget spændende. Blot en lille kommentar om sukker:
Min mand har fødevarerallergi, der over årene har udviklet sig fra kun at gælde fisk og citrusfrugter til at være snart sagt alle fødevarer. Dvs. han kan sagtens indtage alle fødevarer, men han kan ikke røre ved dem uden at få meget voldsom eksem på hænderne (huden falder af i flager, det bløder osv.) Han er oprindelig uddannet kok, men har i sagens natur måttet skifte karrierevej. Og nu til sagen: Han har altid spist meget sukker, i te, på havregryn, slik osv. For et lille år siden holdt han helt op med “tilsat” sukker og han har ikke haft allergi siden. Kan endda lave mad i moderat omfang uden handsker. Ved godt at det ikke har noget med adfærd at gøre men alligevel………
Line
6 december, 2010
Kære alle der læser med

Efterhånden som mine indlæg bliver ældre og ældre sker det at deres links til kilder på nettet dør.
Det skyldes at de sider de henviser til bliver taget ned, flyttet eller omdøbt, og det betyder blandt andet at en del af de kilder jeg henviser til her i indlægget ikke længere er aktive – det beklager jeg.
Hvis der er nogen der finder tilsvarende links/kilder må I meget gerne sætte dem ind her i kommentarfeltet.
Heiko
Heiko Matæus
16 januar, 2011
Jeg vil bare lige takke for denne artikkel!:) Jeg sidder lige nu og skriver opgave og et af “underspørgsmålene” er hvordan sukker påvirker humøret. Jeg vil bare lige rose for de fine kilder og informationer.
Marsus
5 december, 2011
Hej
Det er altid en fornøjelse at høre fra jer der læser med. Er glad for at du kunne bruge indlægget
Selv tak.
Heiko Matæus
6 december, 2011